UPCOMING AALBORG – Det Gyldne Dådyr

 

Jeg var i sidste uge på besøg hos Det Gyldne Dådyr, som en del til min miniguide over sjove, unikke og upcoming butikker i Aalborg. 

Jeg valgte butikken, da den uden tvivl er et af mine favorit steder at shoppe i Aalborg. Butikken rummer mange forskellige stilarter og har et bredt udvalg af unikke ting, som kan behage et bredt publikum.

Jeg mødtes med de to indehavere af butikken Tanja Jacobi og Carina Toksig. Pigerne tog glædeligt imod mig og med det samme følte jeg mig hjemme i den spraglede og skæve butik. Jeg blev smækket op i køkkenet på en taburet, blev budt en sodavand og fik en rigtig hyggelig og spændende snak med de to kusiner om hvad Det Gyldne Dådyr egentlig er for en butik. 

 

Tanja og Carina startede Det Gyldne Dådyr i 2009 i en lille butik i Niels Ebbesens gade og er nu rykket til en større butik i Nørregade. Butikken er en secoundhand/kaffebar, hvilket adskiller den fra andre butikker i Aalborg. Her kan du gøre dine tøjindkøb samtidig med, at du nyder en caffelatte, læser et blad og måske nyder et stykke hjemmebag.

Levis 501 – 200 kr. Cap – 75 kr. Fed lædertaske 400 kr.

I butikken kan du virkelig gå på opdagelse og finde outfits, som du ikke finder andre steder. Her dominerer de klassiske 90’er, 80’er og 70’er-tendenser. Bl.a. i form af de rå skovmandsskjorter, de vilde mønstrede leggins, 501 Levis jeans og oversize cowboyjakker. Ren retrostil bliver dyrket på Det Gyldne Dådyr og du finder nemt gamle lædertasker, den klassiske bæltetaske, sjove caps og lange spraglede kjoler, som kan være med til at pifte din garderobe op og gøre din stil helt unik. Der er både noget for jer, der er hardcore retroelskere og jer som bare synes, at det er fedt med lidt af det, der er anderledes. 

Tre fede strik til efteråret – 200 kr. stk

Butikken er et farveorgie ud over det sædvanlige, og hos Det Gyldne Dådyr er der rig mulighed for at skille sig ud og være helt sin egen. Samtidig sørger Tanja og Carina også for, at følge forskellige tendenser de opdager i modebilledet f.eks. via modeblade, blogs eller direkte efterspøgelse fra kunder, og finder noget som kan matche. Butikken tilbyder de forskellige trends til en lavere pris, da butikken rent faktisk er forholdsvis billig i forhold til andre secoundhandshops rundt om i landet! Pigerne laver mange af deres accessories selv og hjælper dig også gerne med at lægge tøjet op eller sy det ind, hvis du har fundet et stykke tøj, som ikke helt passer dig.

Cool Levis Jakke – 400 kr. Leggins – 130 kr. Solbrille – 100 kr.

Så hvis du bor i Aalborg, så skynd dig ned på Det Gyldne Dådyr og få ny inspiration til din garderobe, og ellers så læg et besøg forbi næste gang du rammer byen. Du vil helt sikkert ikke fortryde det!

NYT!

 

Jeg har gennem en længere periode haft lyst til at sætte fokus på upcoming, sjove og unikke butikker i Aalborgs gader. Butikker der fortjener ekstra opmærksomhed, giver dig inspiration og som du bare ikke må gå glip af.

Jeg poster gennem det næste stykke tid små indslag med butikker i Aalborg, som har fanget min interesse og som jeg bare må dele med jer!

Så følg med – første indslag rammer bloggen først i næste uge.